søndag den 10. februar 2019

LAD MIG HÅBE OG TRO


Jeg har lige været ude og lukke for hønsene. Stod bagefter lidt i regnen mellem hønsehus og køkkenhave og kiggede op mod himlen, der stadig havde et skær af lys. Bildte mig ind, at jeg kunne fornemme et strejf af forår. Det er så mildt her til aften og et par solsorte kvidrede højlydt mellem de stedsegrønne, mens tre fasanhaner gyngede langhalede i det høje asketræ. I regnen.

Åh, denne helt særlige ro efter blæst og inden vintermørket slipper sit tag. Denne venten på foråret. Dryp fra nøgne grene, der – i alt fald i min fantasi - er blevet en ganske lille smule buttede, og den tætte dug på drivhusets vinduer. Og bedst af alt: Hvide plamager af vintergækker i staudebedet.



 Jeg vil så gerne håbe. Glæde mig til foråret. Tro på fremtiden og juble over hver lille vintergæk og hver eneste glade erantis. Følge påskeklokkernes stadig længere stilke, der løfter de tunge blomsterhoveder fri af vintertrætte blade – og kysse syrenernes runde knopper.

Men selv på milde og venlige dage kan jeg blive grebet af vemod og frygt. Når jeg kigger mod himlen og lytter til den fjerne durren fra endnu et charterfly, der kiler sig gennem skyerne med bugen fyld at forventningsfulde feriegæster.
Så står jeg lidt i regnen og bliver kold om nakken, mens jeg tænker, om vi er blevet som lemminger. Disse små gravere, der styrter mod afgrunden, når de er blevet for mange.

Hvorfor følger vi flokken


For jeg synes jo, at vi ræser sanseløst afsted. Følger flokken i en naiv tro på, at flertallet altid har ret og ved, hvad der er bedst. Det véd de måske også. Lige som lemmingerne er drevet af instinktet og véd, at de flestes død er artens sikre overlevelse. Er det dybest set i den retning, pilen peger?

Dystert skrutter jeg mig. Drejer rundt og sætter næsen mod døren og lyset fra køkkenet. Ind i varmen til kattene, der spinder hyggeligt og minder mig om, at hver dag og hvert minut skal nydes med tak.

Om lidt vil jeg bikse en omelet sammen. I dag har hønsene lagt 4 æg. Vi går mod lysere tider. Håber og tror jeg.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar